Der tales rigtig meget om, at det er uhyre vigtigt at nedbringe CO2-udledningen. Det gælder både på landsplan og på verdensplan. Vi skal alle som enkeltpersoner, som samfund og som verden gøre alt, hvad vi kan for at nedbringe denne udledning. Men hvad er CO2? Hvad er der galt med at udlede det? Og hvad kan vi i det hele taget gøre for at forbedre vilkårene for klimaet? Det og meget mere får du svar på her på siden.
Alle kan på forskellige måder være med til at arbejde for, at der afsættes et mere skånsomt klimaaftryk. Alle kan vi gøre noget, og der skal løftes i flok, for at det virkelig batter. Her belyses flere aspekter af det store klimaspørgsmål, og du får svar på nogle af de mange relevante spørgsmål, der kan stilles til dette vigtige emne.
Hvad er CO2?
Der tales rigtig meget om CO2, når klimaets problemer er på dagsordenen. Men hvad står CO2 egentlig for? CO2 er den kemiske betegnelse for kuldioxid, som også omtales som carbondioxid. C’et står for et kulstof-atom, og O2 står for to oxygen-atomer. Det er en luftart, og den kan hverken lugtes eller ses.
Det er en luftart, der findes i atmosfæren naturligt, og det er en nødvendig del af naturens økosystem. CO2 findes blandt andet i menneskets udåndingsluft. Det indgår i det naturlige kredsløb, og det er helt nødvendigt for planter, når de skal gro. Når det sker, så omdannes CO2 til ilt, som dyr og mennesker bruger i deres vejrtrækning.
Derfor er CO2 ikke i sig selv dårligt – det er tværtimod en helt uundværlig del af det store naturlige kredsløb. Men hvis der er for meget af det i atmosfæren, kan det skabe ubalance og endda forvolde skade.
Hvordan kan CO2 være skadeligt?
CO2-udledningen kan være skadelig, når balancen bliver alt for skæv. Det har vi ikke altid været opmærksomme på, og i løbet af de seneste 200-300 år er der for eksempel blevet afbrændt enormt store mængder af fossile brændstoffer af. Det er sket i takt med, at behovet for strøm er steget støt over tid. De fossile brændstoffer efterlader et enormt stort CO2-udslip – langt større end naturen har kunnet optage.
Det overskydende CO2 i atmosfæren har skabt det, der populært kaldes drivhuseffekten. Det betyder, at CO2-udslippet har lagt sig som en form for skjold eller vindue, der forhindrer jordens varme i at trænge ud i atmosfæren. Der bliver altså varmere omkring jorden, og det er også det, der kaldes global opvarmning.
Det er ikke kun CO2-udslip, der medvirker til drivhuseffekten. Også gasser som Metan (CH4), F-gasser (HFC, PFC, SF6 og NF3) og lattergas (N2O) bidrager til den kedelige udvikling.
Når temperaturen på jorden stiger, så har det en række uhensigtsmæssige konsekvenser. Det er blandt andet kedelige konsekvenser som, at:
- Den permanente is smelter, hvilket får vandstanden til at stige mange steder. Det medfører, at en del land bliver oversvømmet.
- Livet i søerne og havene ændres, da nogle dyr og planter er følsomme over for temperaturændringer.
- Der opstår flere ekstreme vejrfænomener, hvilket medfører store naturkatastrofer over hele jordkloden.
- Økosystemet bliver forurenet og kommer ud af balance. Den ubalance skaber store og unaturlige forandringer for alt liv.
Naturen har sin egen fine balance, og den bør der ikke ændres for meget ved. Jorden har altid forandret sig over tid, men de menneskeskabte ændringer har bidraget til, at planeten ikke har kunnet følge med. Og måske ville den have ændret sig på en anden måde, hvis mennesket ikke havde blandet sig så meget. Det vides ikke.
Hvad udleder CO2 og øvrige gasser, der i for store mængder kan være skadelige for miljøet?
Der er flere områder, der er med til at udgøre de for store mængder drivhusgasser i atmosfæren. Det er blandt andet i situationer som for eksempel:
- Afbrænding af fossile brændstoffer
- Luft og affaldsstoffer fra husdyr
- Brug af gødning
- Fremstilling af cement
- Fældning af store skovområder
- Skovbrande
Da gasserne altså udledes fra forskellige områder, giver det god mening at sætte ind på flere fronter, når klimaet skal forbedres.
Hvor meget CO2 udledes der?
På verdensplan udledes der uanede mængder af CO2. Det kan være meget vanskeligt at finde frem til de eksakte tal, for det er langt fra alle lande, der beskæftiger sig med at måle og beregne på det.
Men vi gør det her i Danmark. Og ifølge Danmarks Statistik blev der udledt 44 mio. tons i 2021. Fordelt på antallet af indbyggere i Danmark giver det ca. 7,5 tons pr. indbygger.
Det er ganske meget, men i tallet ligger også for eksempel hele den tunge industri og andre virksomheder, som bruger meget energi.
Siden 1990 har Danmark haft et mål om at reducere CO2-udledningen med 70 % inden 2030. I 2021 var reduktionen på 40 %. Så selvom nogle vil hævde, at det går alt for langsomt med den positive klimaudvikling, går det da trods alt den rigtige vej.
Der er stadig et stykke vej op til målet på 70 %, men den nuværende energikrise har sat ekstra skub i den positive udvikling. Det er til stor gavn for kloden. Desuden er den yngre generation meget bevidst om klimaets tilstand. De vil bringe nyt liv til debatten, og de vil i høj grad bidrage til, at der bliver handlet og gjort de nødvendige tiltag.
Hvordan opgøres CO2-udledningen?
Når de relevante tal til statistikken i forhold til dansk klimaafsæt skal opgøres, så tælles alt det med, som har relation til Danmark.
Det vil sige, at al den CO2, der udledes i Danmark, tælles med. Desuden tælles alt det med, som er dansk, men som foregår i udlandet. Det kan for eksempel være danske køretøjer, skibe, fly og så videre, som bevæger sig uden for landets grænser. Dertil kommer også den transport, der får bragt diverse varer til Danmark, som er købt i udlandet.
Der føres statistikker over, hvordan udviklingen af CO2-udledningen går inden for forskellige områder, som:
- Landbrug, fiskeri og skovbrug
- Industri
- Forsyningsvirksomheder
- Øvrige virksomheder
Alle områder er inddelt i mindre kategorier, sådan at det er muligt at aflæse deres respektive udvikling. På den måde bliver det tydeliggjort, hvordan de enkelte områder får skubbet udviklingen i den rigtige retning og får reduceret det skadelige CO2-udslip.
Af statistikkerne fremgår det, at den internationale transport står for ca. 48 % af den samlede udledning af drivhusgasser i 2021. Det tal kan nok reduceres, hvis der satses mere på at bruge lokale produkter og på at benytte mere bæredygtige former for brændstoffer.
CO2-udledninger fra danske familiers husholdninger
Selvom den erhvervsmæssige andel af CO2-udledninger er markant større end den, som danske privatpersoner har andel i, så udgør de danske familiers husholdning alligevel 8 % af den samlede mængde. Størstedelen af det stammer fra opvarmning, elforbrug og brændstof til biler.
Siden 1990 er de private husholdningers udledning faldet markant. Udledningen fra energiforbruget er for eksempel faldet med hele 56 %, hvilket er sket takket være den grønne omstilling hos energiselskaber og skift til vedvarende energi – både til varme, el og brændstof til bilen.
Desuden er mange mennesker blevet mere opmærksomme på at spare på energi, spise mere klimavenligt og sortere affald. Det er alt sammen noget, som bidrager til den gode udvikling.
Det viser os, at vaner kan ændres, og når det bliver til gode klimavenlige vaner, så er det en udvikling, som er til gavn for alle.
Den først så bøvlede affaldssortering blev i løbet af et par uger til noget, du bare gør helt naturligt. Det er et godt eksempel på, at det ikke behøver at være sværere end som så at gøre noget godt for klimaet og for miljøet.
Det danske klimaaftryk
Klimaaftryk er et begreb, der dækker over de CO2-udledninger, der kommer fra danske husholdninger og i det offentlige. Det danske klimaaftryk så i 2020 sådan ud, at det samlet set var på 65 mio. på et år. Fordelt på landets indbyggere blev det til et gennemsnit på ca. 11 tons pr. dansker.
Af de 65 tons blev 40,8 tons af dem udledt i udlandet. Det svarer til 62 % af det samlede aftryk.
Der arbejdes naturligvis på at nedbringe det tal, og der er sat mange gode og reducerende tiltag i søen, som vi ikke har set de statistiske resultater af endnu.
Hvordan kan CO2-udslippet mindskes?
Vi er på verdensplan godt på vej i forhold til at nedbringe den alt for store udledning af diverse drivhusgasser. Vi kan hver især bidrage på forskellige måder til den gode udvikling, og særligt industrien kan fortsætte med de effektive og nødvendige omstillinger.
En af de helt store ændringer, der er med til at nedbringe udledningerne markant, er at erstatte de fossile brændstoffer med de langt mere bæredygtige måder at skabe vedvarende energi på. Det er virkelig noget, der batter. Solceller, vindmøller, biomassebrændstof, jordvarme og lignende er i høj grad medvirkende til, at udledningen af drivhusgasser reduceres.
I 1990 var andelen af vedvarende energi i Danmark på ca. 7 %. I 2021 var den oppe på 40,6 %. Det er en udvikling, der bestemt går i den rigtige retning. Vi bliver løbende bedre til at udnytte diverse naturlige energiformer, som ikke skader naturens egen balance i samme grad som de fossile brændstoffer har gjort igennem flere århundreder.
Hvordan kan virksomheder skabe forbedringer og dermed nedbringe CO2-udledningen?
Selv om danske virksomheder samlet set har gjort virkelig meget for at nedbringe deres CO2-udledning, vil der i de fleste virksomheder nok stadig være plads til forbedringer. Det kan være både dyrt og besværligt at gå over til en mere grøn energiforsyning, men på den lange bane er det vejen frem.
Her kunne staten gøre det nemmere og billigere for virksomheder at blive mere grønne. Det vil nok få flere virksomheder til at gøre alvor af en omstilling til en mere bæredygtig drift. Det kræver politisk velvilje at gøre den udvikling mere attraktiv.
Desuden kunne nogle virksomheder være mere opmærksomme på at anvende materialer og produkter fra nærområdet, sådan at der spares på lang og tung transport til og fra fjerne destinationer.
Flere møder kan gøres online, så der på den måde kan spares mange køre- og flyveture.
Virksomheder kunne stille elcykler til rådighed for medarbejderne. Det kunne nok få nogle til at skippe bilen.
En enkel ting som at slukke for al unødvendigt strømforbrug, når medarbejderne har fyraften, ville også kunne også bidrage positivt til energiforbruget hos både små og store virksomheder.
På den måde kan en virksomhed gås igennem for energibesparende tiltag. Der skal nok være noget på de fleste virksomheder, der kan ændres på.
Hvordan kan du som enkeltperson nedbringe dit klimaaftryk?
Når det kommer til enkeltpersoner, så kan der for de flestes vedkommende nok være nogle vaner, der kan ændres, og som er til gavn for klimaet.
Uden at blive fanatiker og frygtsom i forhold til klimaet, kan vi hver især gøre lidt eller meget for at nedbringe klimaaftrykket.
Her er nogle forslag, som du kan plukke fra:
- Tag cyklen. Når du kører på cykel, bruger du ingen brændstoffer ud over dine egne.
- Tag bussen eller toget. Bussen eller toget bruger mindre brændstof, end hvis samtlige passagerer kørte i egen bil.
- Vælg en elbil. Skal du have en bil, så vælg en, der kører på el.
- Begræns antallet af flyrejser. Flyv kun få gange om året, eller tag til steder, der kan nås med tog eller bus.
- Spis mindre kød.
- Spis/drik færre mælkeprodukter.
- Undgå madspild.
- Køb lokalt, og vælg lokalt producerede varer. Det sparer transport.
- Spar på energien. Reducer dit forbrug af strøm, varme og vand.
- Sortér dit affald.
- Køb genbrugsting.
- Giv dine ting videre frem for at smide dem ud.
- Reparér ting og tøj frem for at smide det ud.
- Brug din sunde fornuft.
Der må meget gerne gå sport i at leve mere bevidst i forhold i at reducere CO2-udledning. Det kan der være en stor tilfredsstillelse i. Du skal dog stadig kunne nyde livet og alle dets goder uden at få dårlig samvittighed. Klimakrisen hviler ikke på dine skuldre alene – og jorden er ikke ved at gå under.
Tænk dig om, og giv dine nye gode vaner videre til dine børn. Det er det bedste, du som enkeltperson kan give videre.
