Når vi samler mennesker til aktiviteter, kurser eller fælles oplevelser, følger der altid et klimaaftryk med. Det afhænger af, hvor vi er, hvordan vi kommer derhen, hvad vi spiser, og hvad vi bruger af materialer. Samtidig er det typisk i planlægningen, at vi har størst mulighed for at påvirke udledningen.
Pointen er ikke, at alt skal være perfekt – men at nogle valg giver mere effekt end andre. Især i forberedelsen kan man ofte skrue ned for CO2-udledningen uden at gå på kompromis med kvaliteten af oplevelsen. Det handler i praksis om at prioritere transport, energi og forbrug klogt.
Teltudlejning er først og fremmest en praktisk måde at skabe plads på, når man vil være ude. Om det er mere klimavenligt end indendørs løsninger, afhænger af, hvordan arrangementet ellers ville blive afholdt.
I nogle tilfælde kan et telt være en fordel, fordi man undgår at bruge et stort, opvarmet lokale til et begrænset antal deltagere. I andre tilfælde kan forskellen være mindre. Derfor giver det mening at se teltet som en fleksibel ramme, der kan gøre det lettere at vælge en lokation tæt på deltagerne, bruge mindre teknik eller planlægge mere enkelt – og det er ofte dér, klimaeffekten ligger.
For mange typer arrangementer udgør transport den største del af CO2-regnskabet. Uanset om vi mødes i en bygning eller under åben himmel, er det antallet af kilometer og transportformen, der hurtigt løber op.
Derfor er lokationsvalget centralt. Hvis man kan lægge aktiviteten tættere på deltagerne, øger man chancen for, at flere kan gå, cykle eller tage offentlig transport. Et godt planlægningsgreb er at stille sig selv nogle helt konkrete spørgsmål tidligt i processen:
Små justeringer her kan spare mange kilometer – og dermed en stor del af udledningen.
Energiforbruget på selve dagen er den næste store post. Her handler det især om at undgå overdimensionerede løsninger. Store lokaler, kraftig belysning, konstant ventilation eller tungt strømforbrugende udstyr kan trække aftrykket op.
Uanset rammerne kan man ofte reducere energien ved at:
Det er ikke et spørgsmål om at fryse i mørke – bare om at bruge energi dér, hvor den skaber værdi.
Det tredje område er forbrug: hvad vi køber ind, bruger og smider ud. Her kan man sænke udledningen ved at vælge løsninger, der kan bruges igen, og ved at mindske spild.
Nogle enkle greb er:
Særligt madvalg kan rykke meget. Generelt giver måltider med mere plantebaseret indhold et lavere klimaaftryk end måltider med meget kød – men også her handler det om balance og praktik.
Endelig tæller leverandørkæden. Hvis udstyr kan komme fra en lokal aktør, reducerer man fragten. Hvis man kan dele udstyr med naboskoler eller foreninger, øges brugen pr. produkt. Og hvis man planlægger oprydning ud fra “leave no trace”, efterlader man området uden plastrester, engangsgrill eller små ting, der ellers bliver liggende.
Udendørs oplevelser er ofte dér, hvor fællesskab og læring får lov at vokse – netop fordi rammerne er simple og levende. Derfor er de også et oplagt sted at tage klimaet med i planlægningen, uanset om det gælder en foreningsdag, et firmaevent eller længere ture som skolerejser.
